Prag for Børn
Logo Togrejser Europa  



 

 

 

Prag for børn

Prag er en god by for børn. Der findes mange aktivitetsmuligheder og der er vigtigt, idet børn ikke ønsker at trave gennem byen time efter time. Vi gennemgår her forskellige muligheder, hvis i rejser til Prag med børn.

Lad det være sagt med det samme, med lidt forberedelse, er Prag en fantastisk by for børn. Dukketeatre, slotte, borge, riddere, historie, museer og spændende sportshistorie.

Prags borg
På Prags borg finder i masser af spændende ting for børn. Ud over selve borgens storhed og de spændende vagter, så finder i også et legetøjsmuseum og i dukkehusgaden, findes der ridderrustninger, armbolte og andre middelalderlige ting. Hvis børnene har en alder, hvor de elsker at høre historier, vil vi anbefale at tage en tur med en af vores dansktalende guider, som kan fortælle spændende folkesagn og historier om borgområdet.

Petrin højen
En anden spændende udflugtsmulighed er Petrinhøjen. En smuk park, hvor man kan vælge at tage en lille bjergbane op til toppen, eller spadsere igennem parken. På toppen er der mulighed for at komme op i det Pragensiske Eiffeltårn, lige som at man kan se det gamle Strahov stadion, som er Europas største stadion, som blev bygget tilbage i kommunisttiden. Bagved stadionnet har den tjekkiske storklub Slavia Prag, bygget deres nye stadion, som også er et besøg værd.
Der findes også en mindre spejlsal og en cafe med udendørs servering, lige som at der i perioder af året, findes heste- og ponyridning om eftermiddagen.

Legepladser
Der findes flere udendørs legepladser i Prags centrum. På øen Slovansky Ustrov, findes der en rigtig god indhegnet stor legeplads til de mindre børn, hvor man afslappende kan nyde Prags skønhed, imens børnene, løber rundt og leger. Husk at tage forfriskninger med derind. Vi plejer selv at medbringe sandwich og vand.

En anden legeplads er på Kampahalvøen, som kan tilgåes fra Karlsbroen. Den er til de lidt større børn.

Fælles for begge legepladser er at de også er omkranset af grønne områder, hvor man kan hygge sig med tæpper og holde små familieudflugter.

Letna
Et af de smukkeste steder at se Prag fra. Man er væk fra storbyens stress og jag og har en storslået udsigt ud over Prag, lige som at Prags berømte metronom ligger på toppen. Der er 2 legepladser og store grønne arealer deroppe, og der findes restaurant med udendørs servering. Det er også på toppen af Letna bakken at Sparta Prag og det tjekkiske landshold, har deres fodbold hjemmebane. Ved stadion er der en lille souvenirbutik, hvor man kan købe souvenirs. Skulle man være træt efter gåturen, kan man tage en sporvogn tilbage til centrum. Det lette løsning vil selvfølgelig være at tage turen omvendt.

Det er også i samme område at Prags National tekniske museum ligger, hvor man kan nyde synet af veteranbiler, motorcykler, tog og flyvemaskiner. Meget anbefalelsesværdigt for teknisk nørdede børn i alle aldre.

Vandcykler og robåde
Bag ved nationalteatret finder man en ø, hvor man kan leje vandcykler og robåde. Følg Moldau og bådene, for at finde dem.

Dukketeatre
Prag er meget berømte for sine mange dukketeatre og det er imponerende og berømte shows, de viser i Prag. Hvis i allerede på forhånd, ved i ønsker at tage i dukketeater, kan i købe billetter gennem os. Læs Prag seværdigheder, for at få mere information om hvilke teatre der findes og hvor.

Shopping og børn
Der findes flere gode steder, hvis man har børn med.

Palladium, som er beliggende på Namesti Republiky og som er et kæmpe moderne storcenter i flere etager, har i toppen et stort legeland, hvor voksne har gratis entre eller hvor man kan aflevere sine børn, under voksent opsyn. Mindre børn kan få timer og atter timer til at gå. Der findes ligeledes et hav af forskellige og spændende spisesteder på den etage, så der er mange muligheder for at bruge hele sin dag i storcentret.

Cerna Ruze, her findes en cafe, med udsigt til en legeplads, så man kan slappe af, imens man holder øje med børnene.

Karlovo Namesti
God grøn park, hvor der findes små butikker og cafeer. Der findes også en hyggelig fontæne og et legeområde med klatrestativer, rutschebaner og sandkasse. Hvis man begiver sig ud i parken, anbefaler vi at fortsætte turen til det nærliggende Pivovarsky Dum, som er beliggende på Jacna 15 - her kan man få fremragende mad, store portioner og hjemmebrygget tjekkisk øl som mørk/lys eller med banan, kaffe og utallige smagsvarianter.

Prags Zoo
Prag har en rigtig stor zoologisk have og man kan nemt bruge hele dagen derude. Skulle man tage derud, bør man også besøge det smukke Troja slot og dertilhørende parkområde, hvor der også er vinmarker.

Det gule marked
Et af de mest besøgte udflugtsmål for danskere. Man kan efter sigende købe alt fra elefanter til knappenåle og man kan være helt sikker på, at blive tilbudt en "very special price - only for you my friend". Det er sjovt for børn og man kan købe alverdens legetøj og tøj med hjem til meget billige penge. Markedet ligger ved Holesovice metro stationen og markedet hedder "Holesovicka Trznice".

Vystaviste tivoli og Sea World
Ligger i den nordlige ende af Prag, men der kører sporvogn direkte til døren. Området er et stort udstillingsområde, med meget interessant arkitektur og der er er et lille tivoli og andre forskellige aktiviteter for børn.

Sea World har mange forskellige fisk, herunder en sandhaj. Spændende for børn.

Sort/Lys teater
Denne spændende teater form som tjekkerne er specialiserede i, er interessante for børn, idet der ingen tale er. Kun skuespillere som bevæger sig i selvlysende mørke og objekter. Absolut det mest anbefalelsesværdige kulturelle at foretage sigmed børn i Prag.

Restaurant med legeområde i centrum
La Boca, Truhlarska 1114/10, Prag 1.
Lække italiensk restaurant med fremragende vin. Selv uden børn er den et besøg værd.

Kæmpe uden- og indendørs legeland med restaurant
Vrsovicka vodarna v Braniku Vltavanu 229, Prag 4 Branik
Der er slet ikke plads til at skrive alle de muligheder og aktiviteter, som er i denne attraktion for familier. Så vi henviser til stedets hjemmeside http://www.krouzkynavltave.cz/en/

Aquapalace Praha, Prazska 138, 251 01 Ricany, Pruhonice-cestlice
Stor Aquapark for alle aldre, med mange bassiner og mange vandrutchebaner. Perfekt sted for børnefamilier! Læs mere på deres hjemmeside http://www.aquapalace.cz/aquapalace-praha-2


Jeresferie.dk - Tlf.: 32 17 73 44 - E-mail: info@jeresferie.dk

Billig Skiferie - Billig studietur - Hotel Prag - Kørselvferier - Billige rejser - Rejsetilbud